| |
|
Mine digte |
| |
|
|
| |
|
Alderdom
Barn i vente
Barnlille
Bedste som barnepige
Børnebørn
Computer tanker
Cykelstien
Edderkoppernes magt
En hundehvalp
Fattigdom
Fidusløb i skoven
Forlovelse
Forår
Forårssymboler
Fødselsdage
Fødselsdagsønsker
Gadeuorden
Gammel eller hvad ?
Havnefest i Nibe
Hvad er lykke
Hyldest til Norge
Internetsøgning
Jeg - en Bedstemor
Jeg - en tyksak
Juleforberedelser
Julefrokoster
Julestemning
Kategorien = Bedsteforældre
Knappedåsens minder
Kokken og madammen
Konfirmander er. . . .
Kultur/børnebørn
Kvindesnak
Kære Gud
Lidt pynt på naturen
Mad og fester
Make up eller rynker
Mammografi
Maria 1 år
Meta Stefansen’s minde
Moderne tider
Nibe Festival
Nu og da
Opskrifter/Ugeblade
På bænken
Renovering
Sildemarked
Solpletten
Solstrejf på en vinterdag
Sommeraften
Sommer eller hvad?
Student
Tanker i en kø
Tankerne flyver
Tanker om mænd
Teknik og kvinder
Udvikling
Ungkarlens storvask
Uretfærdigt
Ønskeseddel.
Årstider
Åh lad mig brokke lidt
|
| |
|
|
| |
|
Der siges, at man med alderen kortere bliver,
men det nogle tanker hos mig giver:
når jeg klipper negle på mine tæer
føles det som om, der længere for hver gang er.
Der siges også, at man forkalket bliver,
men når smerter i de gamle knogler hiver:
så er det afkalkning der gør vejen trang,
Tænk! At man kan lide af begge dele på én gang. |
| |
|
|
| |
|
|
|
|
Børn er en vidunderlig gave
Nu begynder det at fylde i din mave
Snart fylder det også din hjerne,
”er det et gennemsnit, eller en stjerne”.
Stjerne i dine øjne, ja
Hvilket navn skal barnet ha’?
Bliver det en dreng eller en pige?
Hvis barnet er rask, er alt andet lige. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Der blev født en lille dreng
han blev ordnet og lagt i en seng
hans Mor og Far synes han er en gave
og så kan han spise og græde og lave.
Nogle uger går og nu kan han smile
han under ikke Far og Mor at hvile
han græder om natten, men når de skal op
så sover han sødt, energien har sagt stop.
Måneder går, og nu kan han sidde,
men er hans ting ikke inden for rækkevidde,
er numsen for rund, han vælter om på siden,
men han lærer det jo nok, en gang med tiden.
Tiden går, han kan vinke og klappe kage
i alt, han kan nå, vil han gerne snage
og enkelte ord, prøver han nu at sige
det gik fint, da et fy-ord sig udsnige. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
En aften skulle jeg passe mit barnebarn
uanset hvad, så er han det bedste på jord
hvor andre, set med mine øjne, er skarn
det siges i hvert fald ofte af hans Mor.
Vi sad der kun os to, i ro og fred
og passede hver sin næringsvej
med latter brød jeg selv vores stilhed
han sad og lavede sjove ansigter til mig.
Vi gik en tur og så forskelige dyr
interesse og kendskab til lyde har han der
men størst er interessen hos den lille fyr
når der traktorer i hans nærhed er.
Til aftenskaffen fandt jeg en liter is
hans frydefulde hvin jeg ikke beskrive kan
han ville bekæmpe trætheden for hver en pris
men op ad legekassen sov den lille mand. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Måske bliver vi mødre lidt skøre
når vi en dag fra Svigersønnen høre
“jeg ringer bare for at sige,
vi har fået den dejligste lille pige”
Jeg skynder mig ud, for at købe gave
havde jeg råd, skulle hun alting have.
Da jeg så hende, mærkede jeg suset
det kønneste, der er født på sygehuset.
Da min datter fortalte, var jeg leveret
“ i en time i nat har jeg hende studeret,
så jeg omgående kan hende kende
hvis hun hos en anden Mor skulle ende”. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Alt om computer vil jeg gerne lære
til tider tænker jeg, hvor dum kan man være?
I drømme, de ukendte ord plager og rumsterer
vågner jeg i utide, begynder jeg at repetere.
Bliver man småskør? Jeg ved det ikke
af at tænke på klikke og dobbeltklikke
for min opvask kan jeg ikke annullere
og mine nullermænd vil ikke på slet reagere.
Når efterårstrætheden er ved at gøre mig skør
vil jeg gerne klikke på start og kør
når kroppen bliver større og rynkerne bli’r fler’
så ville det være skønt at klikke på rediger.
Når jeg ser en kæmpe edderkop
vil jeg gerne starte hjælpeprogrammet op
når nogen snakker, hvor jeg vil have ordet
vil jeg klikke afbryd på skrivebordet.
At scanne en mand ind, kunne være sjov
og så regulere ham efter mine behov
og hvis han alligevel bliver et skvat
klikker jeg bare på søg og erstat. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
På cykelstien, på den gamle bane
Hvor toget kørte en gang
Kan jeg i mine tanker ane
Hvordan hjul og skinner sang.
Måske var det ingen ren melodi
Når toget Nibe bredning runde
Men rytme var der bestemt deri
Som fik passagererne til at blunde.
Nej! Nu kan man der på cykel køre
Så falder øjnene heldigvis ikke i
Og man kan også fuglesangen høre
Og nyde alt det man kører forbi.
Marker mod fjorden så gule skinner
Engblommer står overalt så flot
Heste og køer der frokosten finder
Ja, - der går de og har det godt.
Skoven ved Lundbæk har en farvepalet
Først alle mulige af de grønne
Senere de gyldne kommer til sin ret,
Men jeg synes de alle er lige kønne.
Sebbersund ligner et lille paradis
Det ligger lidt fra de store veje,
Men synet trækker naturligvis,
Man kan slet ikke lade være med at dreje. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Nu har edderkopper travlt med at spinde
det betyder at jeg andre veje må finde
for tænk! hvis èn spandt mig ind i sit net
og fortærede mig som sin middagsret.
Det ville mit sidste og værste traume være
hvis den mig helt alene langsomt fortære
at sidde fanget og se jeg helt svinder ind
gad vide! om den levner ben og skind.
Det ville nok være det allerbedste
om edderkoppen rigtig ville feste
og invitere sine edderkoppevenner
så det hurtigt og smertefrit ender.
Jeg vil være den første til at indrømme,
at et spind jeg som kunstværk bedømme
og nogen synes en edderkop er en lille fyr,
men jeg synes det er et stort og voldsomt dyr. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
I dag hos dyrehandler jeg været har
Til hundehvalpen skal alt være klar
Vi har rigtigt gået og glædet os
Kurven er lille, men virker som et klods
I det ene hjørne ligger der en lille bylt
Hvor meget spiser den? Før kurven er fyldt.
Det lille kræ betragter vi som en gave
Selv om den til tider på gulvet lave
Den er sød, og sort, og en charmetrold
Ja, der fandt vi navnet Trold
Den har kønne øjne og snuden er kold
Nu hopper den rundt og leger med en bold.
Her i huset er den blevet en lille herre
Min strikkekurv kan den slet ikke lade være
Den tror hundekurven er til at spise
Med maden, den rundt om skålen grise,
men uanset hvad den laver det lille pjok
Af at se på den, får vi aldrig nok. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Fattigdom
kalk og grusgrave kan mange penge give
men jeg vil aldrig til noget værdifuldt blive
ingen kalk samles i årerne hos mig
ingen grus i mine nyrer sætter sig
ikke en gang en enkelt hjernecelle
kan få kasseapparatet til at tælle
|
| |
|
|
| |
|
Hvad har jeg gjort, da jeg har det så godt?
Solen skinner og skoven er så grøn og flot
jeg står på min post og lytter stille
når bierne summer og lærken slår sin trille.
Solen skinner ned mellem træernes kroner
sådan en dag lyder kun glade toner
himlen skimtes, når nakken lægges tilbage
den er så blå, min fryd vil ingen ende tage.
Over skovbunden jeg mig også glæder
jeg håber at folk, kun på stierne træder
for bregner og nye træer, stolte troner
blandt skovstjerner, konvaller og anemoner. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Tre slags kærlighed, vi i livet har
Kærlighed fra barn, til Mor og Far
Kærlighed mellem mand og kvinde er stor
Stærkest er den til børn fra Far og Mor.
På midterste fase forlovelse er
Det bedste ønskes to unge her
Nyd det, tag aldrig hinanden for givet
Så kan kærligheden vare hele livet. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Det er dejligt nu hvor sneen smelter
Erantis og vintergækker op ad jorden vælter
Og de små fugle begynder at kvidre
Og finder en mage, så slægten kan gå vid’re.
Krokus direkte mod himlen peger
Mens påskeliljen uskyldigt nejer
Katten en lur i forårssolen snupper
Mens træerne får store grønne knopper.
Heste og køer, som har stået inde længe
Springer snart kåde omkring på grønne enge
Forårssolen giver alle røde kinder
Unge og gamle igen, livsglæden finder. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Nu er der flere timer af de lyse
og det er ikke så tit der fryse
solen titter oftere frem
i frakke m.m. jeg forlader mit hjem.
Fuglene kvidrer og bygger rede
folk i haver over gravning svede
jeg nyder at jeg bare en tur kan gå
jeg skal ikke bygge rede, eller urter så.
Alle beviser på forår, er så skønne
små knopper og spirer er lysegrønne
alle indtrykkene, jeg i mig tylle
Åh nej! jeg vil hjem, bonden spreder gylle. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Tro nu ikke det er for at jeg vil klage,
men jeg har haft for mange fødselsdage
men denne her var en af de bedste
så jeg glæder mig allerede til den næste.
Der var tårer der øjenkrogen tynge
da et barnebarn ringede for at synge
og da min skat gaveaftaler glemmer
han gangede det hele med en femmer.
Der var også nogen der en gave sendte
og det kunne jeg slet ikke forvente
at jeg den fortjente, var der i kortet skrevet
hvad gør det så, at jeg ældre er blevet. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
At min telefonregning var lidt mindre
At stjerner i folks øjne ville tindre,
Det nytter ikke at gå rundt og gnave,
Fordi verden er ved at gå af lave.
Hvis alle mennesker blev malet med blåt,
Så var racehad en saga blot.
Jeg ønsker at alle våben skal destrueres,
Alt krudt i Stillehavet eksploderes.
Fredstraktater underskrives i morgen,
Slut med krigsofre og flygtningesorgen.
Alle syge skal raske blive,
Rige skal til fattige give.
Mit næste ønske har i sikkert gættet
Det er at momsen bliver slettet,
Og min trækprocent skal være nul.
Alle ministre skal prøve at skovle kul.
Jeg ønsker held af en slankekur en dag,
Så min numse ej ligner en flodhestebag.
En himmelseng jeg ønske kunne
Hvor jeg så kan ligge og blunde
Medens Søren Ryge ordner min have,
Se! Det vil jeg betragte som en gave,
Flere ønsker, - nej nu vil jeg stoppe
For jeg vil ikke kaldes en grådig snobbe. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Hvis man vil gå en tur i Nibes gader
kan man ikke se på vinduer eller facader
man skal hele tiden ned i fortovet glo
for ikke at få noget under sine sko.
Uden at jeg vil bruge de store gloser
siger jeg bare “der findes høm-hømposer”
så derfor til dig kære hundeven
lad hunden! Og gør så fortovet rent igen.
Før i nu siger, “hun kan ikke hunde lide”
så synes jeg bare at i her skal vide
at jeg elsker hunde overalt på jord
og at “samle op” betyder slet ikke spor. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Nogen siger jeg er for gammel til dit og dat
men jeg synes bare det er noget pjat
for selv om der er grå stænk i mit hår
så føler jeg mig som en på tyve år.
Men når jeg har fået et barnebarn
så synes jeg ikke han er et skarn
ham som råber tillykke Bedste til
så er stolthedens brus bare på vej. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Sommeren i Nibe starter med en havnefest
så kommer folk til byen, både fra øst og vest
og en del af dette billede, vagabonderne er
mon de er blevet vasket siden sidst, de var her.
På havnen står kræmmer ved siden af kræmmer
de har sjove ting, både fremme, og i deres gemmer.
Man kan få sig en svingom, hvis man er danseglad
og om søndagen kan man få sig en sildemad. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Jeg spørger hvad er lykken?
Er det at få nyt køkken?
Er det at få en rose af sin ven?
Eller er det at rejse til Italien?
For mig er det at min søster ringer
”Jeg er så glad, jeg tror jeg har vinger,
hvad si’r du til Moster at blive?”
jeg er så glad, jeg kan det ikke beskrive.
Jeg går og tænker i mit stille sind
Hvor skal jeg forkæle det lille skind,
Så meget, at det hurtigt kan sige
”jeg er Mosters dreng/pige”.
Jeg køber garn, og strikker som en gal
Stopper op, og tænker, er jeg normal?
Så megen glæde til sin søsters barn,
men jeg nørkler bare videre af mit garn. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
På Norge sætter jeg virkelig pris
Det må være jordens paradis
Jeg skal mig selv i armen knibe
For at se det skønne ved Nibe.
Jeg tænkte første gang, jeg Norge så
Gid! Jeg evigt i fjeldene kunne gå
Der er så vidunderlig en luft
Og man mærker nåletræernes duft.
Jeg tænker, når jeg i fjeldene har gået
Forureningen har ikke fjeldtoppene nået
Den friske luft er, som fra gud en gave
Jeg trækker den helt ned i min mave.
Når jeg ser ned i en dal, med snoede veje
Hvor korn på marken mod hi,len neje
Og marker med græs, der er virkeligt grønt
Så har både sjæl og sind det rigtig skønt.
Se forskel jeg hurtigt kan
På danske søer, med deres beskidte vand
Og Norges, med vand, der er blåt og rent
Undskyld Danmark, sådan var det ikke ment. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Jeg søger på nettet, men tror ikke på
at man der den rette mage kan få
af de eksempler jeg finder der
bestemt ingen til en guldmedalje er.
Jeg ser Gloria på skærmen toner frem
men hov! i Brasilien er hendes hjem.
Hvad står der om jordbær rød?
Jo, plantetype – jordbæris – og grød.
Jeg ønsker en rejse, men hvor hen
Det gyldne tempel, - jeg søger igen
og jeg ser den skal til østen gå
på skærmen nøjagtig breddegrader stå.
Jeg prøver at chatte, en dame lyder rar
men er hun fed, - mon hun rynker har?
i Outlook jeg en hemmelighed har
min post kan laves, så jeg kun koden har.
Meryl Streep jeg søger, - jeg tror hun er
blandt ”verdens 7 vidundere” nej! ikke der.
men hun kom frem med et smil.
Og Paven kom frem, trods afstand på 100 mil.
Jeg takker søgehjælpen, men hvis jeg søger fred
så søger jeg efter at lukke nettet ned
og helt utroligt, at bare ét klik
kan føre mig tilbage, men tak for fin teknik. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Det dejligste på denne jord
er det, at blive Bedstemor
på fødegangen i små senge
ligger der mange søde drenge.
Men hurtigt jeg blandt dem så
kun én er perfekt fra top til tå
om jeg over mit pral mig skamme?
Nej! hans Farmor syn’s det samme. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Jeg glæder mig til at få juleferie
men slik-kalorier breder sig som en bakterie
der hastigt rundt i kroppen sig breder
hvorfor er det alt det lækre der feder?
Til julefrokost, jeg nyt tøj må have
men nederdelen strutter på min mave
jeg skuler over til bagperronnen
den er helt gal med nederdels-faconen.
Det hjælper ikke at stå og klage
jeg må slanke mig 20 kilo på 4 dage
nej! de må et nummer større skaffe
så køber jeg en kage til mit kaffe. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Nu kommer julen snart
Lidt gran i stuen, det er rart
Søndag eftermiddag er det lykke
At sidde der og adventhygge.
I December bruges et par dage
Til forskellige småkager at bage
Nogle med kanel og sukker
Andre formes som nissedukker.
En dag lader man rengøringen være
For børnene skal jo også lære
At lave pynt, som musetrapper
Imens vi af pebernødderne snapper.
Julegaver skal der også købes
Og her skal der gerne røbes
For mange penge bruger man nemt
Men efter jul, er det hele glemt. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Det med at gå fra ét bord til det næste
og hele december måned bare julefeste
det var nu meget sjovt i fordums dage,
men nu er det næsten blevet en plage.
At sidde og snakke, en gang var lykken,
men nu får man tinitus og ondt i ryggen,
ordet gammel har for mig en dårlig klang,
jeg er ikke så ung, som jeg var en gang. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Julestemning
På min barndomsjul tænker jeg tilbage
af bar spænding var jeg vist en plage
med opvask der føltes timer at gå
mens jeg gaverne under træet så.
Med tiden en ny position jeg indtage
så var det mig, der skulle stege og bage
da enhver af mine gæster er blevet mæt
jeg selv til spænding er alt for træt.
En ny generation er igen leveret
jeg får igen det meste serveret
juleaften med børnebørn, det nyder jeg
at se deres spænding er en fest for sig |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Når man bliver Bedste, mister man hjerneceller
men hvad gør det? det er barnets lykke der tæller
gør det noget? at man kun dårligt kan synge
hvis man kan få barnet til at rokke og gynge.
Kom ned på gulvet og leg med legoklodser
kravl bare rundt og sig lyde som tosser
hvis barnet morskab i dit selskab finder
hvad gør det så? at hjernecellerne svinder. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Da Far og Mor var borte begge to
Skulle min søster og jeg dele bo
Da jeg er den bedste til nål og tråd
Fandt min søster på dette råd,
At jeg skulle Mors sykasse tage
Så en dag begyndte jeg at rage,
På knappedåsen jeg låget letter
Hver knap om minder beretter
Om de fire gule, husker jeg nøje
At jeg havde en hulmønstret trøje
De otte blå, de nærmest råbe
At Mor gav os alle lov til at håbe
At hun ikke var så syg endda,
når hun en morgenkåbe måtte ha’
Ja, hver en knap har noget at fortælle,
Men virkeligheden igen snart sig melde,
Men når jeg igen trænger til minder
Så jeg låget på knappedåsen linder. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Kokken og madammen
Når John laver mad er det bare lykken
det dufter så dejlig fra mit køkken
jeg vil ikke gøre ham forlegen
ved at irritere og gå i vejen,
jeg sidder her på min fede baller
og kommer fluks når han kalder. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Mennesker i deres livs forår
Knopper som til blomster bliver
Gid! Som blomst, de en plads i solen får
Og nyder den med alt hvad fremtiden giver. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Klassisk musik er dejligt for mine ører
men når jeg mit barnebarn hører
som virkelig klukker og griner
så kan de godt spare deres violiner.
En god film, jeg virkelig nyder
men når det fra mit barnebarn lyder
“Kom så lille solsort - kom så lille solsort”
så kan vi godt slukke for Harrison Ford.
Det er dejligt at se Skagensmalerier
men når mit barnebarn beder om et papir
og tegner streger, som er et fyrværkeri
så kan Anker godt pakke sit staffeli. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Kvindesnak
Utroligt hvad kvinder snakker om, når de snakker
f.eks. flæskesteg m/ svær, hæmorroider, - altså takker
rengøring, strikketøj og saft fra mirabeller
åreknuder, gardiner og opskrifter på frikadeller
børn, potteplanter og naboens udestue
slagterens datter, der er blevet advokatfrue
ligeberettigelse, dåsemad og hjemmelavet medister
svigermødre, trappevask og den nye skatteminister
børneopdragelse, grønlangkål og undertøj m/ blonder
hårlak, rødvin og en gammel plade m/ Stevie Vonder
tæpperens, biksemad og sygehus-ventelister
vasketøj og den indtægt, man under orlov mister
børnebørn, frisører, lagkager og rejseplaner
hvorfor kvinder snakker meget, er der ingen der aner
det er jo knap i søvne, at munden hviler
men pyt, under snakken tiden jo så hastigt iler. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Hvis du er i himlen deroppe
Tænkte du! Da du skabte vores kroppe
Midt i ansigtet sidder øjne to,
Men når vi ikke kan på hinanden tro
Ville to i nakken gøre én mere tryg,
Så kan vi se hvad der sker bag ens ryg.
Længden på arme er ikke for lang
Jeg har mærket det gang på gang,
For midt på ryggen er der et sted,
Hvor jeg ikke kan nå hverken op eller ned.
Forneden på ryggen er der en revne
Den må man helst slet ikke nævne
Der siges vind og vejr skal have sin gang,
Men når jeg til dette føler trang,
Hov! Så lyder det som et tågehorn
Og så siges det at jeg er uvorn.
Når jeg spiser for mange af de gode retter
Det hele sig så på maven sætter,
Når jeg så skal klippe negle på tæer
Klemmer jeg vommen og får åndedrætsbesvær. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Jeg går hver dag og venter på sne,
Men hver gang jeg ud af vinduet se
Så ligger det hele gråt i gråt
Og mit humør er slet ikke godt.
Hvis der bare ville komme lidt sne
Så ville jeg gå mig en tur for at se
Hvordan børnene sig rigtig glæder
Til at komme ud med deres slæder.
Når skoven er pyntet med sne så flot
Tager jeg et foto, det bliver så godt
Ja, kønnere end noget maleri
Og dog! Ser jeg noget kunstfærdigt deri.
De små fugle så glade pipper
Til brødet på foderbrættet de nipper
Jo, man kan virkelig se
At alle er glade for lidt sne.
En rask snestorm for mig er lykke
Så får vi tid til lidt ekstra hygge
Strømmen forsvinder, stearinlys vi tænder
Varme tanker til dem der ude vi sender. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Når vi danskere fejrer runde dage
Så gælder det om, at maven behage
Så spiser vi, til vi næsten bliver syge
Og resten i skraldespanden ryge.
Men så får jeg dårlig samvittighed
Den vil slet ikke lade mig være i fred
Billeder fra hele verden sig for mig vise
Andre er syge af ikke at have noget at spise. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Det er lidt komisk at tænke på
at når jeg bliver gammel og grå,
men helst ikke vil ligne en Bedste
når jeg skal i byen og feste.
Jeg spartelmasse med mere finde,
men det er som at rage i blinde
øjenskygge! – man fjerner briller
så kan man ikke se – det hele driller.
Jeg tager briller på igen og synet klares
ser mig i spejlet – vor herre bevares!
at vise den rå facade, mig for dette letter
og rynker er jo bare spor som livet sætter. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Mammografi kan afsluttes med et smil
for det kan være som synet af en bil.
Det indeni man med et Okay erklære
det udenom lidt rustent kan være,
forlygterne for meget nedad vender
i ophænget med slaphed det ender. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Maria Maria Marolle
hun bagte sig en bolle
og spiste den med velbehag
på sin første fødselsdag.
Mor hun bagte en kagemand
ingen kan bage, som Mor kan
og Far han sang i vilden sky
så det hørtes over land og by.
Alle gaver med til Maria tage
og råbte hurra, så huset knage
over alt var balloner og flag
det var en rigtig børnefødselsdag. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Nu kan man sende E-mail og SMS-se
så skal man ikke efter telefon og frimærker stresse
men afsenderens humør kan man ikke fornemme
for man kan ikke høre nogen stemme
man hører ingen latter i den anden ende
og der er ingen underskrift man kan kende. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Nu er der snart den årlige Nibe Festival
så mødes musikglade mennesker i hobetal
både dem der så lystigt spiller og synger
og alle dem der lige så lystigt står og gynger.
Folk camperer i stort og småt både her og der
de dage, der ikke store krav til hygiejne er
mon ikke også nattero er en mangelvare?
det er blevet søndag, før de ikke mere klare.
Blandt andet smykker, kan man købe der
armbånd med navn, så man ved hvem man er
man kan få både en ring og en kæp i øret
ringe få’s flere steder ? censuren holder i sløret |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Som ung drikker man sig til en hovedpine
ja nu er der nok nogen der vil grine,
men som gammel tror man f… er i vold
hvis man får en smule ondt i sin knold.
Som ung kan man spise bolcher der er blå
om det er gift, tænker man slet ikke på,
men som gammel og til købmand på vej
så tænker man er der gift i en leverpostej?. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Det er mærkeligt, når man køber et ugeblad
før jul er der opskrifter på velnærende mad
efter jul kommer de straks på andre tanker
så er der opskrifter på mad der slanker.
At blive slank, er for mig, helt i top
men dette skift er ikke godt for min krop
først giver julens godter mig filipenser
nu giver mangel på samme, mig abstinenser |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Der sidder nogen hver dag på bænken
Måske burde de være medlem af ”Lænken”
De drikker bajere, femten måske atten
til tider sover de der, om natten.
De tror de har rigtige venner,
Men hør nu her, hvordan det ender,
HavneKnuds lever kan ikke mere klare
Hvor er vennerne? De fortsætter bare.
Det går ikke så godt med HavneKnud
Kroppen er tæret, hans liv ebber ud
Begravelsen cirka tyve minutter vare,
Hvor er vennerne? De fortsætter bare. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Renovering
Når man i et køkken skal tapetsere
så rives ét lag tapet af, måske flere
så er det at nysgerrigheden sig melde
tænk! Hvis tapetlagene kunne fortælle.
Ét lag var der brugt de sidste stumper
har det set sovs med mange klumper
ét lag var meget fedtet, der jeg tyder,
- god varme under pander og gryder.
Der var et mønster fra gamle dage
nu vil jeg gerne i opvasken snage
havde de sulfo? Var glassene rene?
Vaskede Fruen altid op alene.? |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Når sildemarked i August til Nibe kommer
Så er det rart, at have penge i sine lommer
For der er tivoli, gøgl og listige steder
Lidt for enhver smag, men ikke gratis glæder.
På flere måder kan man få sig en bjørn
I smugkroerne, kan man ta’ sig en tørn,
Men hvis man kun har ædruelighed i sinde
Kan man måske én i tombolaen vinde.
Til sildemarkedet møder man gamle venner
Man møder nogle man slet ikke kender
Og nogle møder måske en mage
Ja, der sker så meget i de dage. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
De kolde somre og lune vintre
kan nærmest slet ikke forhindre
at det hele bliver temmelig rodet
og man går faktisk og mister modet.
Men når Simon op ad trappen suser
og giver mig en kæmpeknuser
og siger “Bedste, jeg er glad for dig”
så er det som solen skinner på mig. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Jeg gik en tur langs landevejen
i Sønderholm by og omegn
mit kendskab til korn er helt nede,
men jeg tror jeg så en mark med hvede
jeg har læst lidt i smug
og ved at der var en mark med rug
og avra for Laura
der var en mark med havre
men er den ikke for styg?
jeg så slet ingen byg,
men varmen fik knolden til at syde
men jeg trods alt da turen nyde |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Mon sommeren har fundet en omvej?
den lader i hvert fald vente på sig
barnevogne med små forårsglæder
er pakket ned med dyner og klæder
vil man vide, hvad der sig gemmer
bliver det kun hvad fantasien fornemmer.
Men så en dag hvor solen fik magt
så blev dynerne let til side bragt
så kan man lade fantasien ligge
for nu kan man i barnevognen kigge
om kap der solens stråler skinner
på en glad lille dreng med runde kinder. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Du her som nybagt student nu står
og trættende tanker om lektier du får
men brug dine evner, sig ikke stop
få dig en uddannelse, til dit ønskejob
de bedste ønsker får du med på din vej
nu hjertelig tillykke vi ønsker dig. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
I en kø, i brugsen, dagen før jul
hvorfor skal alle, samme dag købe sul?
Man finder varer og går til kassen
som nr. 28 finder man køpladsen.
Der står man så og tankerne ruller
har de allesammen fået kuller?
Eller er det Eleva2erens “ tøm butikken “
Nej! Jeg kan ikke se komikken.
Der er jo ingen grund til panik
for tredje juledag er der igen åben butik
undskyld,- hvis jeg ret dem kender
så en del der i affaldsposen ender.
Til snakken står man så og lytter
Fru Y snart til Sjælland flytter.
Hr. og Fru X er ved at komme på kant
nu bliver det faktisk interessant.
Hvert tredje minut, et skridt vi rykker
kunden bagved, rykker et par stykker
så 28 gange, et puf jeg får
GRRR jeg handler dagen før, til næste år. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
I aften på mit arbejde har jeg tid til at tænke
jeg står fast ved et bånd, - dog uden lænke
jeg skal bare klippe indløb og pakke ind
men det kræver at jeg bliver på min pind.
Tanken om sommerferie får mig til at smile
så vil jeg ligge på sofaen, og se tv og hvile
eller sidde ude på bænken og tænke på
hvad mon alle de travle mennesker skal nå.
Min sidste tanke er næsten en gyser
i dag har jeg ingen is i min fryser
hvad skal jeg så spise inden jeg går i seng
tanken om slankekur er bare for streng. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Noget spændende jeg i teknikken ser
computere, mobiltelefoner med mer’
lidt om intellektet det kan berette
når man en brugsanvisning skal gætte.
Måske famler jeg lidt i blinde
det jeg skal bruge, kan jeg ikke finde
pludselig er det som teksten i neon står
eller! - det stod der altså ikke i går.
Jeg vil gerne aflytte mit mobilsvar
trykket lidt på alle knapper jeg har
så trykker jeg på slet lige inden
jeg får vejledning af Sonofonkvinden. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Troldkirken
Aftensmad! det halve jeg fortryde
så derfor en travetur jeg nyde
lidt ro jeg oppe ved Troldkirken finde
mens solen ned i fjorden skinne,
vinden puster mig lidt i fjæset
jeg glemmer alt om aktieræset,
men da fugle sig fra kornet letter
mit hjerte sig i halsen sætter. |
| |
|
|
| |
|
Det er utroligt, som et lille barn
hurtigt udvikler sig, til et lille skarn
han nyder når vi på smilebåndet trækker
hvis han fra Mor’s arm, efter andre rækker.
Det er sjovt, at læremester være
når han nye ting, som at nikke kan lære
lægges han, er han snart på knæ og hænder
og snart han ved stereoanlæget ender. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
En ungkarl, lad os kalde ham Poul-Knud
Han har lige haft ungkarle-storvask
Shorts, cowboybukser og en gulvklud
Det skete i køkkenet med sprøjt og plask.
Så hænger det på snoren, måske en uge
Uanset det er sol, regn eller blæst
Han henter bare det han skal bruge
Sådan går det, når det går bedst. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Når unge dør, får jeg ondskabsfulde tanker
hvorfor? Er det ikke hustyranen som konen banker
hvorfor? Er det ikke den kræftsyge, der selv ønsker ro
hvorfor? Er det ikke den senile på hundredeogto.
Nej, det er den unge Far, der altid spreder glæde
uanset hvor og blandt hvem han fremtræde
det er ham, der bruger det meste, når han ferie har
på at hjælpe venner, med at gøre tilbygning klar. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Ønskeseddel
At skrive ønskeseddel til man bliver halvtreds
det kan altså godt give en del stress
hvor stor en gave vil familie og venner mig give
for begærlig er jeg også bange for at blive.
En microbølgeovn vil også gøre mig glad
Af store ønsker, fred i verden, slet og ret,
går popcorn ind under det der er varm mad?
at hunde ikke bruger fortovet til toilet
hvide og farvet, alle skal hinanden acceptere
såvel som tynde og dem der vejer lidt mere.
Nogen kunne bare give et vikingesmykke
hvis de gerne vil ønske mig tillykke.
Men en fiat Uno er da en lille ting,
så kunne jeg komme lidt omkring
det næste kan vel heller ingen fornærme
en computer med en af de store skærme. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
I Januar jeg i Nibe traver,
Men folk er gået i vinterhi
Der er så stille i alle haver
Og der er koldt, jeg går rask forbi
En eskimo! Jeg omkring mig vender
Nej, det er bare en Nibenit
Og det kan godt være en jeg kender,
Men bare næsen kan skimtes lidt.
April er kommet og fugle fløjter
Og halstørklæder bli’r nu lagt væk
Se! Børn der suser rundt på rulleskøjter
Og der er liv bag ligusterhæk.
Når Juli kommer er alle glade
I luftigt tøj så de fleste vil
Og nogen dase og nogen bade
I mange haver der tændes grill.
Men med Oktober, så året vender
Men charme har det, den sag er klar
Og til Vorherre en tak jeg sender
For alle farver, som skoven har
På trods af årstid, jeg fjorden nyder
Når den er hvid og når den er blå
Humøret altid kun godt den byder
Med stille vand eller bølgen blå. |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Åh lad mig brokke lidt!
Nu har jeg noget der må fremføres
da jeg var barn, skulle børn ses – ikke høres.
Årene gik og blev jeg en ung kvinde
og midt i en overgang jeg mig så befinde.
Nu måtte jeg pludselig lære
at børn altid i centrum skulle være.
Mine veninder var moderne og frie,
mens jeg hørte at kvinder i forsamlinger bør tie.
Nu er jeg gammel og fri – alt andet lige
nu kan jeg ikke huske hvad jeg vil sige
Jo man må stadig hensyn til andre tage
høj musik i naturen er virkelig en plage.
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
Til Toppen |